Maurice Barrès var en fransk forfatter og politiker. Han var tidligt tilhænger af general Georges Boulanger og blev en slags åndelig leder for det franske nationalistiske højre, som stadig led under nederlaget til Preussen i 1871, hvor Frankrig mistede Alsace og Lorraine, Barrès' egen hjemegn.
Maurice Barrès
Faktaboks
- Født
- 19. august 1862, Charles, Vosges
- Død
- 5. december 1923, Paris
Mod nihilismen
Som romanforfatter havde han sin styrke i den lyriske patos. Han dyrkede først det stærke individ (i trilogien Le Culte du moi, 1888-1891, Jeg-dyrkelsen). Senere blev hans hovedtema menneskets bundethed til hjemstavnen, Les déracinés (1897, De rodløse), der hos ham mere og mere fik en mystisk-religiøs karakter, som det ses i La Colline inspirée (1913, Den indviede høj). I disse tre værker følger man Barrès stræben i retning af, først en bevidstgørelse af jeg'et, en bevidsthed om det miljø, man kommer af, og en bevidsthed om det oprindelig trosforhold. Barrès' bestræbelser kan ses som en reaktion mod sin generations almindelige nihilisme.
Fransk nationalisme
Barrès' metafysiske nationalisme skulle få stor betydning, ikke blot for højrefløjen omkring Charles Maurras og bladet Action Française, men til en vis grad også for gaullismens ideologi.
Opgør med Barrès
Den 13. maj 1921 iværksatte dadaisterne med Tristan Tzara i spidsen et opgør med Barrès, den såkaldte "retssag mod Barrès", hvor han blev anklaget for antisemitisme og fascisme. Konfrontationen indvarslede en basal ideologisk uoverensstemmelse i Frankrig de følgende år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.