Mauretanien – historie, Mauretaniens oprindelige sorte befolkning blev fra 1000-t. presset mod syd af arabere og berbere. Almoraviderne begyndte deres erobringer af Spanien med udgangspunkt i den nordlige del af det nuværende Mauretanien. Fra ca. 1200 kom maurerne til landet (de lyse maurere), og deres frigivne slaver dannede efterhånden befolkningsgruppen de sorte maurere. Fra omkring 1440 var portugiserne og senere hollænderne aktive i kystlandet og deltog i den omfattende slavehandel herfra. I 1800-t. blev franske interesser efterhånden dominerende; Mauretanien blev 1903 indlemmet i det franske territorium, og fra 1920 var det en fransk koloni.

Landet blev en selvstyrende republik i 1958 og opnåede fuld uafhængighed i 1960. Ved selvstændigheden gjorde Marokko indsigelse med henvisning til, at området historisk hørte til dette land, men gennem 1960'erne sikrede den mauretanske regering sig efterhånden anerkendelse fra regeringerne i den arabiske verden, og i 1970 anerkendte også Marokko landets ret til selvstændighed. I 1973 blev Mauretanien medlem af Den Arabiske Liga. Da Spanien i 1975 opgav sine besiddelser i Spansk Vestsahara, enedes Mauretanien og Marokko om at dele området mellem sig. Mauretanien afholdt sig dog fra en militær besættelse af det område, som Spanien trak sig tilbage fra, og endte i 1979 med at anerkende Vestsaharas ret til national uafhængighed.

Den politiske udvikling i Mauretanien har siden overgangen til selvstændighed været præget af en vis uro dels mellem den mauriske og den sorte befolkning, dels mellem forskellige politiske grupperinger i den mauriske majoritetsbefolkning. De etniske modsætninger har i flere tilfælde ført til direkte konfrontationer, som har gjort en del sorte mauretanere til flygtninge i Senegal.

Lederen af den militærjunta, som tog magten i 1984, Maaouiya Ould Sid Ahmed Taya, stod fra 1992 i spidsen for civile regeringer; han blev genvalgt for tredje gang i 2003, men valget blev ikke anerkendt af oppositionen. Efter flere kupforsøg blev den upopulære Taya endelig afsat ved et kup i 2005, som bragte oberst Ely Ould Mohammed Vall til magten. Den erklærede hensigt var at forberede indførelse af reelt demokrati inden for en toårig periode. I 2006 vedtoges ved en folkeaftstemning en ændring af forfatningen, som skal forhindre, at præsidentembedet er besat af den samme i mere end to femårs-perioder. Ved præsidentvalget i marts 2007 sejrede Sidi Ould Cheikh Abdallahi; måneden efter blev Mauretanien genoptaget i AU, hvorfra landet blev suspenderet efter militærkuppet i 2005.

Allerede i august 2008 oplevede landet endnu et militærkup, der væltede præsident Abdallahi. Kuplederen, Mohamed Ould Abdel Aziz (f. 1956), der var en af de ledende kræfter i kuppet i 2005, vandt året efter præsidentvalget.

Et af Mauretaniens største menneskerettighedsproblemer er slaveri; det vurderes, at ca. 4% af befolkningen er slaver.

Læs mere om Mauretanien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig