Maui

.

Maui, The Valley Island, den næststørste af Hawaiiøerne; 1886 km2, ca. 144.400 indb. (2010). Øen er opbygget af to udslukte vulkaner, Puu Kukui (1760 m) i vest og Haleakala (3057 m) i øst med en flad landtange af størknet lava imellem. Her ligger hovedbyen, Wailuku, med nabobyen Kahului; i alt 41.600 indb. Langs kysten ligger en lang række småbyer og feriesteder.

Øens indre optages af kvægfarme, sukkerplantager og kontrastrige bjerglandskaber med både regnskove og ørkener. Mere end 1 mio. turister besøger hvert år Maui. Til attraktionerne hører Haleakala Crater, botaniske haver, kilometerlange sandstrande og et behageligt og mange steder solrigt tropisk klima.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig