Matthias Flacius, 1520-1575, luthersk teolog, født på halvøen Istrien, der dengang hørte til republikken Venezia og i dag er en del af Kroatien; efternavnet er en latiniseret form af Vlăcić. Efter hjemstavnen fik han tilnavnet Illyricus. Efter humanistiske studier i Venezia, Basel og Tübingen blev han professor i hebraisk i Wittenberg, hvor han knyttede sig til Luther og blev den førende kraft i gnesiolutheranernes opgør med filippisterne om adiafora og andre teologiske emner. Som professor i bibelfortolkning i Jena grundlagde han faget hermeneutik, ligesom han også planlagde "Magdeburger Centurierne", det første protestantiske kirkehistoriske værk. Hans stridslystne og kompromisløse sind medførte et omflakkende liv med afskedigelser og fordrivelser.