Faktaboks

Matthias Erzberger
Født
20. september 1875, Münsingen, Tyskland
Død
26. august 1921, Bad Peterstal-Griesbach, Tyskland
Portræt af Matthias Erzberger, 1919

Matthias Erzberger var en tysk politiker. Erzberger tilhørte venstrefløjen i det katolske parti Zentrums rigsdagsgruppe og var en af kritikerne af den tyske krigsførelse i 1. Verdenskrig. Han blev statssekretær 1918 og leder af den tyske delegation ved våbenstilstandsforhandlingerne. Dermed blev det kritikere af krigen frem for hærledelsen, som kom til at bære ansvaret for Versaillestraktatens hårde fredsbetingelser.

Erzberger var drivkraften i samarbejdet mellem Zentrum og Socialdemokratiet i Weimarrepublikkens første år. Som finansminister i 1919 til 1920 gennemførte han en skatte- og finansreform, som sanerede statens krigsgæld. Erzbergers forsoningspolitik vakte harme i nationalistiske og højreradikale kredse, og i 1921 blev han dræbt ved et attentat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig