Faktaboks

Matthias Calonius
Født
27. december 1737
Død
13. september 1817

Matthias Calonius, 27.12.1737-13.9.1817, finsk jurist, der betragtes som grundlæggeren af finsk retsvidenskab. Calonius var den eneste juridiske professor ved universitetet i Turku (Åbo) 1778-1815 og var tillige 1793-1800 medlem af den svensk-finske højesteret. Hans forelæsninger og værker omfatter store dele af retsvidenskaben, herunder retshistorien. Hans virke faldt i den periode, hvor Finland efter den russiske erobring i 1809 blev et storfyrstendømme under Rusland.

Calonius var med til at udforme de nye regeringsorganer og blev selv udnævnt til posten som prokurator ved det finske regeringskonseil (det senere senat), hvor hans opgave ikke alene var at sikre finske borgere mod overgreb, men også at påse, at heller ikke finner gjorde sig skyldige i misbrug.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig