Faktaboks

Matthias
Født
24. februar 1557
Død
20. marts 1619

Matthias, 24.2.1557-20.3.1619, tysk-romersk kejser, søn af kejser Maximilian 2. Matthias var 1578-81 statholder i Nederlandene og blev i 1606 udset til at være habsburgernes overhoved, da broderen, kejser Rudolf 2., viste manglende evner som regent. I 1612 blev Matthias valgt til kejser; hans korte regeringsperiode blev præget af de voksende politiske og religiøse spændinger, der udløste Trediveårskrigen.

Ærkehertug Ferdinand (den senere kejser Ferdinand 2.), der i 1617 blev udset til at efterfølge ham som kejser, fik stor politisk indflydelse i Matthias' sidste regeringsår.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig