Matthæusevangeliet

Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente. Det indledes med Jesu slægtstavle og blev i oldkirken det foretrukne evangelium, bl.a. fordi det i sig selv anonyme skrift tidligt blev tilskrevet apostlen Matthæus, altså et øjenvidne. Det er affattet på græsk.

Matthæusevangeliet er på 28 kapitler og udgør en revideret og udvidet udgave af Markusevangeliet. Den tredjedel af Matthæusevangeliet, der ikke stammer fra Markusevangeliet, er dels mundtlig tradition, som ikke fandt optagelse i Markusevangeliet, dels skabt af evangelisten selv. Især adskiller Matthæusevangeliet sig fra Markusevangeliet ved tilføjelsen af en forhistorie (kap. 1-2: slægtstavlen; fødslen i Betlehem; de vise mænd; barnemordet i Betlehem; flugten fra Egypten) og et efterspil med bl.a. den opstandnes missionsbefaling (28,16-20). Desuden er evangeliet præget af fem store taler, der også strukturerer det. Bedst kendt er den første, Bjergprædikenen (kap. 5-7), der programmatisk udtrykker denne evangelists teologi.

Ellers er handlingen som i Markusevangeliet: Efter at være døbt af Johannes Døberen (kap. 3) og fristet af Satan i ørkenen (4,1-11) begynder Jesus sit virke i Galilæa (4,17-16,20). Et højdepunkt er Peters Bekendelse og Jesu tilsagn til Peter om, at han er den klippe, kirken skal bygges på. En lidelsesforudsigelse indleder Jesu vandring mod Jerusalem (16,21-20,34). Tiden her strækker sig fra indtoget over korsfæstelsen til kvindernes møde med den opstandne (21-28,10). Særstof i Matthæusevangeliet er bl.a. flere af de bedst kendte af Jesu lignelser, fx Den gældbundne tjener, 18,23-35; Arbejderne i vingården, 20,1-16; De ti brudejomfruer og Verdensdommen, 25,1-13 og 31-46.

Der er udbredt enighed om, at Matthæusevangeliet stammer fra et jødekristent miljø, sandsynligvis i Syrien, og er nedskrevet i ca. 85 e.Kr. Det afspejler en tid, hvor bruddet med jødedommen var sket. Samtidig er Matthæusevangeliet det evangelieskrift, der stærkest fastholder, at Kristustroen er den sande jødedom; først i denne tro åbenbares Det Gamle Testamentes rette betydning, hvad der kommer til udtryk i en række såkaldte opfyldelsescitater (fx 1,22-23). Jesu rolle fremstilles ikke mindst som den at være den sande fortolker af Moseloven. Matthæusevangeliet, 1,23 er det ældste belæg for forestillingen om en jomfrufødsel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig