Matthäus Merian d.æ.

Faktaboks

Matthäus Merian d.æ.
Født
1593
Død
1650

Artikelstart

Matthäus Merian d.æ., 1593-1650, tysk kobberstikker og forlægger, virksom i Frankfurt am Main. Merian udførte delvis efter egne forlæg en mængde by- og landskabsstik og -raderinger, bl.a. fra fødebyen Basel.

Han er især kendt for sin Topographia i 30 bind (1642-88) med over 2000 kobberstukne byprospekter fra hele Europa til Martin Zeillers tekst.

Sønnen Matthäus Merian d.y. (1621-87), der også var maler, fortsatte faderens projekter og udgav et topografisk værk om Frankrig, Topographia Galliæ i 13 bind (1655-61).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig