Faktaboks

Matthäus Merian
Født
1593
Død
1650

Matthäus Merian den ældre var en tysk kobberstikker og forlægger, virksom i Frankfurt am Main. Merian udførte delvis efter egne forlæg en mængde by- og landskabsstik og -raderinger, bl.a. fra fødebyen Basel.

Han er især kendt for sin Topographia i 30 bind (1642-1688) med over 2000 kobberstukne byprospekter fra hele Europa til Martin Zeillers tekst.

Sønnen Matthäus Merian den yngre (1621-1687), der også var maler, fortsatte faderens projekter og udgav et topografisk værk om Frankrig, Topographia Galliæ i 13 bind (1655-1661).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig