Mathilde Bonaparte, Mathilde Létizia Wilhelmine Bonaparte, 27.5.1820-2.1.1904, datter af Jérome Bonaparte (1784-1860), Napoleon 1.s yngste bror, og prinsesse af den kejserlige familie efter fætteren Napoleon 3.s tronbestigelse.

Mathilde Bonaparte var i sin ungdom gift med den velhavende russiske kunstsamler og fyrste af San Donato Anatole Demidoff (1813-1870), men de separeredes efter et stormfuldt ægteskab i 1847.

Under hele det andet kejserdømme (1852-70) spillede Mathilde Bonaparte en ledende rolle i selskabslivet, især i den litterære verden. Til kredsen omkring hende hørte bl.a. Charles-Augustin Sainte-Beuve, Théophile Gautier, Paul Bourget og Hippolyte Taine. Hendes salon var berømt, fordi hun modtog mennesker med forskellige politiske opfattelser.

Hendes husven igennem mange år, billedhuggeren Émilien de Nieuwerkerke (1811-92), skylder hendes protektion, at han opnåede de højeste poster i Frankrig inden for kunst og kultur: direktør for de kejserlige museer og sidenhen "surintendant des beaux-arts".

Efter kejserdømmets fald i 1870 levede Mathilde Bonaparte en mere tilbagetrukket tilværelse i Paris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig