Mathieu Kérékou, tidl. Ahmed Kérékou, 2.9.1933-14.10.2015, beninsk officer og politiker. Kérékou fik en militæruddannelse i Frankrig og tjente indtil 1961 i den franske hær. I 1972 tog han magten i Dahomey (fra 1975 Benin) ved et kup; han var præsident 1972-91 og igen 1996-2006. I 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne fulgte Kérékou en marxistisk-leninistisk linje, der imidlertid blev opgivet efter omfattende strejker og uroligheder i 1989. Ved det første demokratiske præsidentvalg i 1991 blev Kérékou slået Nicéphore Soglo, men fem år senere genvandt han præsidentposten. Under hans to perioder som valgt præsident er økonomien blevet liberaliseret.