Mathias Ortmann

Mathias Ortmann, d. 1757, dansk snedker. Mathias Ortmann er en af de tidligste navngivne danske snedkermestre; han fik borgerskab i København 1727, blev 1751 kgl. kunst- og kabinetsnedker og 1752 oldermand i snedkerlavet.

Ortmann er især kendt for en række små finerede kommoder med forgyldt ornamentik, hvor især de brede, volutformede ben er karakteristiske. Flere af møblerne er forsynet med hans etiket.

Foruden mange forskellige finerede og lakerede møbler, fortrinsvis i en tyskpåvirket rokokostil, fremstillede han paneler, rammer m.m. til de kongelige slotte, bl.a. Hirschholm Slot.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig