Mathew B. Brady

Mathew B. Brady, 1823-15.1.1896, amerikansk fotograf. Mathew B. Brady drev fra 1844 portrætatelierer i New York og Washington, D.C.

Hans produktion af daguerreotypiportrætter var betydningsfuld, både i kvalitet og omfang; serien The Gallery of Illustrious Americans publiceredes som litografialbum i 1850.

Under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65 hyrede Mathew B. Brady 20 hold af kameraoperatører, bl.a. Alexander Gardner og Timothy H. O'Sullivan, til at skildre krigen på slagmarken; Brady optog selv kun en lille del af de oprindelig ca. 7000 glasnegativer. Ruineret af dette store projekt drev han siden et lille galleri i Washington, D.C.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig