Artikelstart
Matheus Parisiensis, Matthew of Paris, ca. 1195-1259, engelsk historiker og munk ved benediktinerklostret St. Albans. Matheus' hovedværk er Chronica majora, der omhandler perioden fra verdens skabelse til 1259. Den bygger især på forgængeren Roger Wendovers (d. 1236) Flores historiarum, der kombinerer universalhistorien med Bedas værker og den angelsaksiske krønike. Matheus uddyber disse og andre værker og tilføjer oplysninger og vurderinger fra sin egen tids historie. Han illustrerede selv flere af sine manuskripter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.