De 13 Marx Brothers-film, som blev indspillet 1929-1949, var gennemsyret af anarkistisk humor, tilsidesættelse af al dramatisk rimelighed og vanvittige, næsten uoversættelige dialoger, ofte krydret med groteske grovheder, der ikke sjældent gik ud over skuespilleren Margaret Dumont (1889-1965).
år |
titel |
instruktør |
1929 |
The Cocoanuts/Hotel Kokosnød |
Robert Florey & Joseph Santley |
1930 |
Animal Crackers/Det tossede Hus |
Victor Heerman |
1931 |
Monkey Business/Fulde af Fup |
Norman McLeod |
1932 |
Horse Feathers/Halløj på Universitetet |
Norman McLeod |
1933 |
Duck Soup/En tosset Diktator/Fire frække Fyre |
Leo McCarey |
1935 |
A Night at the Opera/Halløj i Operaen |
Sam Wood |
1937 |
A Day at the Races/En Dag på Galopbanen |
Sam Wood |
1938 |
Room Service/Panik i Hotellet |
William A. Seiter |
1939 |
At the Circus/En Dag i Cirkus |
Edward Buzzell |
1940 |
Go West/Sæt Dampen op! |
Edward Buzzell |
1941 |
The Big Store/Ballade i Butikken |
Charles Reisner |
1946 |
A Night in Casablanca/En Nat i Casablanca |
Archie Mayo |
1949 |
Love Happy/Sardinmysteriet |
David Miller |
Herudover indspillede Harpo to film alene, Too Many Kisses (1925) og Stage Door Canteen (1943), ligesom Groucho uden de andre brødre lavede Copacabana (1947) og senere også medvirkede i andre film. The Story of Mankind (1957) var den sidste film, hvori "teamet" Groucho, Harpo og Chico medvirkede (som gæstestjerner), men man så dem ikke sammen i nogen af scenerne.
Af filmene fremstår Duck Soup (1933, En tosset Diktator) og A Night at the Opera (1935, Halløj i Operaen) som særlig rendyrkede eksempler på en humor, der var enestående, og hvis lige ikke er set siden.
Stilen er blevet beskrevet som surrealistisk, måske på grund af det kronologiske sammenfald med surrealismen inden for billedkunsten, men den peger snarere frem mod 1950'ernes absurde teater, der tydeligt hentede inspiration hos Marx Brothers.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.