Martín Torrijos, f. 18.7.1963, panamansk politiker, præsident 2004-09; søn af den tidligere diktator i landet Omar Torrijos. Martín Torrijos, der har studeret statsvidenskab og økonomi i USA, er leder af Det Demokratiske Revolutionære Parti (PRD), som hans far grundlagde. Efter forgæves at have forsøgt at blive præsident i 1999 vandt han i 2004 præsidentvalget. Torrijos gennemførte flere økonomiske reformer og forhandlede en handelsaftale på plads med USA, som blev ratificeret under hans efterfølger, Ricardo Martinelli.
Martín Torrijos
Faktaboks
Martín Torrijos
- Født
- 18. juli 1963
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.