Martinus de Dacia, Morten fra Danmark, d. 1304, dr.theol. fra universitetet i Paris ca. 1280. Ca. 1287 blev Martinus kansler for kong Erik 6. Menved, som i 1290 forgæves forsøgte at få ham gjort til biskop af Roskilde. 1296-97 repræsenterede han kongen, da striden mellem kongen og ærkebiskop Jens Grand kom for en pavelig domstol. Senere vendte Martinus tilbage til Paris, hvor han døde. Hans videnskabelige hovedværk er en håndbog i sprogvidenskab, Modi significandi (Betegningsmåder), som blev brugt ved mange universiteter i et par hundrede år.