Martin af Tours

Faktaboks

Martin af Tours

Morten Bisp

født:
ca. 315
død:
8. november 397

Ikon af ukendt ophav.

Martin af Tours eller Morten Bisp var fra ca. 370 biskop af Tours i Gallien; helgen. Som romersk soldat i Gallien omvendtes han til kristendommen, blev døbt og fik i 330'erne sin afsked fra den romerske hær; i de følgende år befandt han sig i Italien og Dalmatien. I 360 blev han kaldt til Poitiers af biskop Hilarius og grundlagde Galliens første kloster.

I eftertiden nød Martin stor popularitet og var blandt de første i kirken, der æredes som helgen uden at være martyr. Der findes talrige legender om hans undere og ydmyge livsførelse. Mest kendt i Danmark er historien om, hvordan han blev afsløret af nogle skræppende gæs, da han søgte at skjule sig for ikke at blive valgt til biskop.

Fra og med 1200-tallets franske gotik afbildes Martin siddende på sin hest, hvor han med et sværd deler sin kappe i to for at give den ene halvdel til en fattig tigger

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig