Faktaboks

Martin Tranmæl

Martin Olsen Tranmæl

Født
27. juni 1879, Melhus, Norge
Død
11. juli 1967, Oslo, Norge
Martin Tranmæl
Martin Tranmæl. Foto 1924.
Af /Norsk Folkemuseum.
Licens: CC0 1.0

Martin Tranmæl var en norsk politiker. Han var leder af Arbeiderpartiets radikale fløj, som i 1918 fik magten i partiet. Han blev året efter partiets sekretær og var fra 1921 til 1949 redaktør af partiavisen, som i 1923 ændrede navn fra Social-Demokraten til Arbeiderbladet.

I 1930'erne var han en af Arbeiderpartiets ledende ideologer og deltog i omstillingen fra en revolutionær til en reformistisk linje. I 1930 stiftede han Arbeidernes Avholdslag.

Som agitator, ideolog, organisator og skribent var Martin Tranmæl i en menneskealder et kraftcentrum i den norske arbejderbevægelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig