Martin Miehe-Renard

Faktaboks

Martin Miehe-Renard
Født
1956

Artikelstart

Martin Miehe-Renard, f. 1956, dansk teaterleder, forfatter, skuespiller og instruktør; søn af Louis Miehe-Renard. Martin Miehe-Renard har fortrinsvis arbejdet med revy og musical. I sin periode som leder af Amager Scenen 1996-98 forsøgte han at give teatret en mere moderne repertoireprofil, hvilket ikke lykkedes, så teatret måtte lukkes.

På tv er han især kendt som hovedmanden bag TV2's julekalendere Alle tiders jul (1994), Alle tiders nisse (1995), Alle tiders julemand (1997) og Pyrus i alletiders eventyr (2000). Han har også instrueret og skrevet fx Min søsters børn vælter Nordjylland (2010) og Min søsters børn i Afrika (2013). På teatret har han bl.a. skrevet og instrueret en række shows, børne- og familieforestillinger samt skrevet tekster og instrueret sommerrevyer, bl.a. i Kolding 2003-05 og på Bonholm 2013.

Martin Miehe-Renard har udgivet en række børnebøger, bl.a. julekalenderne i bogform, samt romanen Et liv uden mellemrum (2002).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig