Faktaboks

Martin Koch
Født
23. december 1882
Død
22. juni 1940
Selvportræt
Selvportræt, 1915.
Af /Sveriges Nationalmuseum.
Licens: CC PDM

Martin Koch var en svensk forfatter. Han var med til for alvor at føre arbejderen og arbejderbevægelsen ind i svensk litteratur. Arbetare (1912) er således den første svenske kollektivroman. I Timmerdalen (1913) skildres storkapitalens og småsvindlernes hærgen i Norrlands skove og bøndernes deraf følgende proletarisering. I hovedværket Guds vackra värld (1916) modstilles en skæbne fra Stockholms forbryderverden med arbejderklassens idealisme. Koch arbejdede på dokumentarisk grund, snart satirisk, snart medfølende, snart i lyrisk prosa, snart i træfsikre dialoger med øre for jargon. Hans sidste bog Mauritz (1939, dansk 1943) rummer indtrængende barne- og ungdomsnoveller. Koch skrev også viser, bl.a. "Lyckan kommer".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig