Martin Bangemann

Faktaboks

Martin Bangemann
født:
1934

Martin Bangemann er tysk og europæisk politiker. Han har været minister i det tidligere Vesttyskland og næstformand i Europa-Kommissionen.

Bangemann var medlem af den tyske Forbundsdag 1972-80 og 1987-88 og medlem af Europa-Parlamentet 1979-84. I 1984 blev han økonomiminister, og året efter blev Bangemann formand for sit parti Freie Demokratische Partei, FDP; begge poster beholdt han indtil 1988.

Derefter blev han næstformand i EU-Kommissionen 1989-93 med ansvar for det indre marked og industri og 1993-99 medlem af EU-Kommissionen med ansvar for industri, informationsteknologi og telekommunikationsrundens handelsaftale og for oprettelsen af den nye Verdenshandelsorganisation, WTO. Bangemann blev herefter chef for den spanske telekoncern Telefónica de España SA.

Bangemanns meget integrationsvenlige synspunkter har ofte været tema i den danske EU-debat, fx i forbindelse med folkeafstemningen i 1992, Maastrichttraktaten, samt i forbindelse med løbende debatter om liberalisering af telemarkedet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig