Efter mange års forberedelse udkom Pelle Erobreren (1906-10), der blev tilegnet Henrik Pontoppidan. Gennem fire bind følger vi indvandrerdrengen Pelle på den klassiske vandring fra land til by i søgen efter lykken. Her lykkedes det — gennem en lys syntese af anarkistiske, socialistiske og grundtvigske visioner — at få skabt sammenhæng mellem det åndeligt-heroiske, politiske og det nære, kropsligt-materielle, mellem de erobrende og de opretholdende kræfter.
Ditte Menneskebarn udkom i fem bind 1917-21. 1. Verdenskrigs udbrud ligger imellem, og tonen er mørkere. Gennem skildringen af proletarpigen Dittes korte og lidelsesfulde liv rettes der en glødende anklage mod det samfund, der ikke formår at værne om sine menneskelige resurser. Den værgeløse pige Ditte er underklassens offerskikkelse, "Smertens Moder". Martin Andersen Nexø vender her drømmen om en syntese mellem de erobrende og de opretholdende kræfter om og viser tragedien ved dens manglende indfrielse.
Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn inddrager elementer fra ældre litterære former som bibelhistorie, folkeeventyr og helteepos såvel som fra dansk naturalisme, russisk realisme (bl.a. Fjodor Dostojevskij) og avancerede højlitterære former som impressionisme og symbolisme. De to romaner er ofte blevet regnet for skoleeksempler på socialistisk realisme.
I rejsebøgerne Mod Dagningen (1923) og To Verdener (1934) skildres Den Russiske Revolution som indfrielsen af underklassens lykkedrøm. Romanen Midt i en Jærntid (1929) kritiserede den danske bondestands kapitalspekulation under 1. Verdenskrig og knyttede forbindelse mellem den gamle grundtvigianisme og socialismen.
Foruden flere novellesamlinger (fx Af Dybets Lovsang (1908), De tomme Pladsers Passagerer (1921), De sorte Fugle (1930)) leverede Andersen Nexø i sin alderdom et nyt hovedværk med fire bind erindringer (1932-39) om sin opvækst og tilblivelse som digter: Et lille Kræ, Under aaben Himmel, For Lud og koldt Vand og Vejs Ende; hans digteriske ansvarlighed og politiske engagement udspringer af taknemmelighed over for det, han modtog tidligt, navnlig fra kvinder. Svagere står de tre erindringsromaner om Morten hin Røde (1945-57).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.