Martial

Martial, Marcus Valerius Martialis, ca. 40-ca. 104, romersk epigramdigter, født i den spanske by Bilbilis (nuv. Bambola) og uddannet i Spanien, som han forlod i år 64 og vendte tilbage til i 98.

I Rom kom Martial i kontakt med alle sociale lag, fra hofmænd til trækkerdrenge. Hans epigrammer tager metropolens skikkelser på kornet; han bruger dæknavne.

Martial var (formentlig) ugift og bestandig på udkig efter en sponsor. Efterhånden blev han formuende. Blandt hans litterære forbilleder er Catul, Horats og Ovid; desuden den græske epigrammatiker Lukillios (fra Neros tid), som han dog aldrig nævner.

Martials stramt organiserede epigrammer (1561 i alt) begynder ofte objektivt med en beskrivelse og slutter subjektivt med en pointe. Det er typisk for tiden — sølvalderen — at dyrke pointer, sentenser og aforismer, både i prosa og poesi (jf. Seneca d.y. og Lucan).

Martial debuterede i år 80 med den såkaldte Liber spectaculorum, en hyldest til det nyåbnede Colosseum. Derefter fulgte efterhånden 14 bøger med epigrammer; fem af disse har en fortale i prosa. Langt de fleste af epigrammerne er i elegisk versemål. Martials emne er ikke myternes, men samtidens mennesker; pornografi, især 3. bog, og kejserrøgelse, 8. og 9. bog, skorter det ikke på.

Under tyrannen kejser Domitian havde opportunisten Martial kronede dage. Hans satire sigter ikke sjældent efter de dydige stoiske filosoffer (se stoicisme). Hans digte om venner og unge døde forener varme og vid.

Sine digtes formål bestemte Martial bl.a. som det at få læseren til at indse det frastødende i sig selv. Han førte epigrammet, et medium for spot, men også for hyldest og eftertanke, til den højeste perfektion.

Af Martial lærte eftertiden den korte distancerede satire, af Juvenal den lange patetiske satire.

På dansk findes Martial i udvalg fra 1832 og 1939.