Marstal

Marstal, by på Ærøs østkyst; 2232 indb. (2017). Byen, der hører til Ærø Kommune, er præget af gamle søfartstraditioner. Transport og handel har en fremtrædende plads i erhvervslivet. Havnen, der ligger beskyttet bag en 1 km lang læmole bygget 1825-41, er en kombineret fiskeri-, lystbåde- og trafikhavn med daglig færgeforbindelse til Rudkøbing og Birkholm. Desuden findes her stålskibsværfter, bådebyggeri og motorfabrik. Navigationsundervisning i Marstal har eksisteret siden 1803, og den første egentlige skolebygning blev opført i 1881. Den nuværende navigationsskole er opført i 1975. Bybilledet domineres af øst-vest-gående gader fra havnepladsen med tætliggende huse fra øens velstandsperiode i 1800-t., da over 300 skibe var hjemmehørende i havnen.

Mod nordvest ligger et parcelhuskvarter og kommunens folkeskole. I den gamle bydel ligger Marstal Søfartsmuseum grundlagt 1929. Marstals søfartstraditioner afspejler sig også i kirken fra 1738 med syv kirkeskibe og i talrige mindesten. Nær byen har Marstal Fjernvarme opført verdens største solvarmeanlæg, indviet 1996 og udvidet i 2002. Syd for byen er der anlagt en stor skov, Egehovedskov, med campingplads.

Marstal, der oprindelig blot var et fiskerleje, blev en egentlig søfartsby i 1600- og 1700-t., da marstaljagter drev handel med korn, fødevarer m.m. mellem kongeriget, Hertugdømmerne og de nordtyske byer. Efter Englænderkrigenes og Statsbankerottens tilbageslag i begyndelsen af 1800-t. voksede Marstals handelsflåde støt op gennem århundredet, og marstallerne udvidede gradvis deres virkefelt til det meste af verden. Skibene, især mindre træsejlskibe, blev for en stor del bygget i byen, og Marstal evnede at drive rentabel sejlskibsfart helt frem til 2. Verdenskrig.