Marsmarken, Champ-de-Mars, oprindelig en paradeplads foran École militaire i Paris. Under Den Franske Revolution blev føderationsfesten 14.7.1790 afholdt på Marsmarken, og 17.7.1791 blev der her beordret en massakre på demonstranter mod kongen. For enden af Marsmarken opførtes i 1889 Eiffeltårnet til minde om 100-året for revolutionen.