Marselisløbet er et motionsløb arrangeret siden 1972 af idrætsforeningen Aarhus 1900. Løbet afvikles i sensommeren og er Danmarks næststørste motionsløb (efter Eremitageløbet). 1338 løbere gennemførte det første år. Ruten begynder ved Tangkrogen, og der løbes 12 km sydover gennem Marselisborgskoven til Ørnereden og tilbage til startstedet.

Senere er det også blevet muligt at løbe både en kortere distance på 6,4 km eller en længere på 24 km. Og med i arrangementet er også kommet et cykelløb med flere distancer og en gåtur, Marselis Walk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig