Marsabit, hovedbyen i det tyndtbefolkede distrikt af samme navn i det nordlige Kenya; ca. 14.000 indb. (1999). Byen ligger ved den udslukte vulkan Marsabit (1428 m). Den skovklædte vulkankegle rejser sig stejlt og danner en skarp kontrast til det omgivende ørkenlandskab. Området er udlagt som nationalpark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.