Mark Semjonovitj Donskoj

Faktaboks

Mark Semjonovitj Donskoj
født:
1901
død:
1982

Mark Semjonovitj Donskoj, 1901-1982, russisk filminstruktør. Donskojs hovedværk er trilogien om Maksim Gorkijs barndom og ungdom: Min Barndom (1938), Mellem Fremmede (1939) og Mine Universitetsaar (1940), hvor han fortæller enkelt og følelsesladet om menneskeskæbner i 1800-t.s Rusland.

Under 2. Verdenskrig kom den patriotiske modstandsfilm Regnbuen (1944), og i 1947 fulgte Landsbylærerinden, en skildring af en kvindes liv gennem Den Russiske Revolutions epoke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig