Mark Knopfler

Faktaboks

Mark Knopfler
født:
12. august 1949

Mark Knopfler, Mark Freuder Knopfler, f. 12.8.1949, britisk guitarist, sanger og sangskriver. Har foruden med bandet Dire Straits haft succes med bl.a. filmmusikalbummet Local Hero (1983) og som studiemusiker og producer for bl.a. Bob Dylan. Knopfler har desuden komponeret musik til filmen Cal med nummeret Irish Boy (1984) og skrevet musik til andre kunstnere, bl.a. Private Dancer (1985) til Tina Turner.

Mark Knopfler er en af rockhistoriens meget personlige guitarister og har udviklet et velklingende solospil, hvor han anslår strengene uden brug af plekter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig