Mark G. Krein var en sovjetisk (ukrainsk) matematiker, som virkede størstedelen af sit liv i Odesa. Krein har ydet banebrydende bidrag til funktionalanalyse og kompleks analyse, bl.a. gennem arbejder om selvadjungerede udvidelser af symmetriske operatorer og deres anvendelse på differentialligninger. Særlig kendt er hans arbejde sammen med den sovjetisk-israelske matematiker D. Milman (1912-1982) om bestemmelse af konvekse mængder vha. deres ekstreme punkter.
Mark G. Krein
Faktaboks
Mark G. Krein
Mark Grigorovitj Krein, Mark G. Krejn
- Født
- 3. april 1907
- Død
- 17. oktober 1989
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.