Faktaboks

Mario Segni
Født
16. maj 1939

Mario Segni er en italiensk politiker. Han er søn af den tidligere italienske præsident, Antonio Segni.

Mario Segni blev indvalgt i Deputeretkammeret for Democrazia Cristiana 1976 og ledede kampagnen for via folkeafstemninger at bane vejen for en reform af valgloven fra forholdstalsvalg til flertalsvalg i enkeltmandskredse. Segnis bevægelse vandt folkeafstemninger i 1991, 1993 og 1999, sidste gang dog uden den nødvendige valgdeltagelse.

Han trådte ud af DC i 1993 og stiftede partiet Patto per l'Italia, der indgik i den centrum-venstre-orienterede koalition Oliventræet. Hans parti trak sig ud af Oliventræet i 1995 pga. uenighed om de politiske institutioners fremtid. Segni stillede ikke op ved parlamentsvalget i 1996, men stiftede samme år bevægelsen COBAC (Comitati di base per la costituente), der arbejder for radikale reformer af Italiens politiske system via en ny grundlovgivende forsamling. 1999 blev Segni valgt til EU-Parlamentet i forbund med bl.a. Alleanza Nazionale. Her sad han indtil 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig