Mario Molina var en mexicansk født amerikansk kemiker, som i 1995 modtog nobelprisen i kemi sammen med P. Crutzen og F. Sherwood Rowland. Sammen med Rowland udviklede Mario Molina teorien om, at CFC-gasserne i stratosfærens øvre halvdel afgiver kloratomer, som siden medvirker til reduktionen af ozonlaget. De gjorde tidligt offentligheden opmærksom på farerne ved et svindende ozonlag og skabte herved en voldsom debat i USA i 1970'erne.