Marino Marini

Marino Marini var en italiensk billedkunstner.

Marino Marini debuterede i 1928 med skulpturer, der viser indflydelse fra både romersk og etruskisk skulptur. Samme år stiftede han i Paris bekendtskab med europæiske avantgardekunstnere, en forbindelse, han vedligeholdt med rejser i Europa i 1930'erne uden at tilslutte sig nogen bestemt retning.

Han eksperimenterede med forskellige materialer, bl.a. terrakotta, træ og bemalet gips, og lod skulpturerne stå med en ujævn overflade, der bar spor af bearbejdningen. I 1936 udførte han for første gang det motiv, der står som kendetegnet for hans kunst: hest med rytter. Et andet centralt motiv i hans værk er kvindefiguren. I 1960'erne lavede han portrætskulpturer af samtidige kulturpersonligheder, fx Henry Moore (1962, National Portrait Gallery, London), og i det følgende årti en række store, abstrakte stenskulpturer.

1952 modtog Marino Marini skulpturprisen ved Biennalen i Venezia; der er museer for hans værker i Milano, Pistoia og Firenze.