Marie Jeanne Roland de la Platière, Madame Roland, 1754-1793, fransk politiker. Madame Roland var girondinernes ideologiske centrum. Hendes salon opnåede hurtigt europæisk ry, og det blev almindeligt kendt, at det var hende, der skrev sin mands taler og artikler. Hendes uvenskab med Danton og en ringe sans for realpolitik bidrog til parrets fald; hun blev henrettet 8.11.1793.