Marib

Artikelstart

Marib, Ma'rib, distrikt (288.000 indb., 2011) og mindre by (16.800 indb.) i Yemen. Marib var i oldtiden et af de vigtigste områder i Sydarabien og hovedstad i sabatæernes rige (1200-110 f.Kr.). En 680 m lang dæmning til kunstvanding var grundlag for en blomstrende kultur med landbrug og handel. Den brød endegyldigt sammen i 570, og siden er området sygnet hen. Ruinerne af dæmningen og templer ligger nu som Sydarabiens vigtigste arkæologiske forekomster uden for den lille by.

Under borgerkrigen i Yemen fra 2015 har der flere gange været hårde kampe i Maribdistriktet mellem houthier og lokale stammefolk støttet af regeringsstyrker og saudiarabiske styrker. Al-Qaeda har en stærk tilstedeværelse i området.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig