Faktaboks

Mariann Fischer Boel
Født
15. april 1943

Mariann Fischer Boel efter udnævnelsen til europæisk landbrugskommissær i 2004.

.

Mariann Fischer Boel er en dansk politiker og godsejer. I 1982-1991 og 1994-1997 var Mariann Fischer Boel medlem af Munkebo Kommunalbestyrelse for Venstre, i 1986-1990 som viceborgmester.

I 1988 blev hun medlem af Venstres hovedbestyrelse, og i 1990-2004 var hun MF. Hun var formand for Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg i 1994-1998, Folketingets Erhvervsudvalg i 1998-1999 og Folketingets Skatteudvalg i 1999-2001. I 2001-2004 var hun fødevareminister i regeringen Fogh Rasmussen, hvorefter Mariann Fischer Boel indtil 2009 var EU-kommissær for landbruget, blandt andet med den vanskelige opgave at gennemføre liberale reformer på området. I 2011 blev hun af regeringen udnævnt til eksportambassadør for Rusland. Da regeringen Helle Thorning-Schmidt trådte til, nedlagdes ordningen fra november samme år.

I 2010-2014 var Mariann Fischer Boel bestyrelsesmedlem i Rockwool Fonden. I 2013 fraflyttede hun godset Østergaard, som hun siden 1969 havde drevet sammen med sin mand. Godset blev overtaget af hendes datter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig