Bilister, som vælger at krydse Mariagerfjord Kommune ad motorvej E45, opdager ikke kommunens mest markante landskabselement: den ca. 40 km lange Mariager Fjord, som bugter sig fra Hobro i vest gennem den sydlige del af kommunen til udmundingen i Kattegat. Fjorden er en tærskelfjord, hvilket vil sige, at den består af en dyb inderfjord og en lavvandet yderfjord. Som motorvejens linjeføring vest om Hobro antyder, udgør fjorden dog en tærskel i mere end en forstand, og siden middelalderen har den nord-syd-gående trafik i høj grad søgt vest om fjorden. Først ved anlæggelsen af en jernbanebro ved Hadsund i 1904 blev det muligt at krydse fjorden med andet end skib.
Selv om fjorden udfordrede trafikken mod nord og syd, var den en kærkommen sejlforbindelse mod Kattegat i øst, ligesom den forbandt de fjordnære byer med hinanden. Med sin rigdom af især fisk og skaldyr har fjorden tiltrukket mennesker siden ældre stenalder, men det var som udskibningssted for landbrugsprodukter, fisk og andre råvarer, at den med tiden fik størst betydning. Mariager Fjords betydning for handelen understreges af, at kommunens to købstæder, Hobro og Mariager, begge ligger ud til fjorden.
Umiddelbart deler fjorden kommunen på langs, men ved nærmere eftersyn bliver det klart, at landskabet mere naturligt deles i en vestlig og østlig del. Mens landskabet i vest er et bakket istidslandskab, går det mod øst over i et fladt landskab på gammel, hævet havbund, hvilket viser, at denne del af kommunen i stenalderen var dækket af hav.
Med landbrugets indførelse i bondestenalderen begyndte menneskene langsomt at sprede sig, selv om de største landbrugsområder helt op gennem 1600-tallet forblev tæt på Mariager Fjord. I dag ligger de mest landbrugsintensive områder væk fra fjorden, men fordeler sig både på det bakkede landskab i vest og på den flade, hævede havbund i øst. Det samlede landbrugsareal er faldet fra 72 % i 1950 til 59 % i dag, mens kommunens samlede skovareal til gengæld er vokset fra 11 % til ca. 22 %. En væsentlig del af skovarealet udgøres af Rold Skov i nord, men også langs den nordlige del af Mariager Fjord er der flere større skove.
I ådalene og omkring Mariager Fjord ligger kalken højt, og den overfladenære kalk har været genstand for en stor kommerciel udnyttelse. Flere vandmøller langs fjorden har i perioder været benyttet til produktion af slemmekridt, mens Rold Skov har leveret træ til kalkbrændingen. Med jernbanebroen over fjorden ved Hadsund blev der sat ekstra skub i den økonomiske vækst. Siden er den store kalkproduktion ophørt, og kommunens erhvervsliv markerer sig i dag inden for næringsmiddel-, bygnings- og elektronikindustrierne.
Mariagerfjord Kommune afslutter Region Nordjylland mod sydøst. Den opstod ved sammenlægningen af Hobro, Hadsund, Arden og Mariager Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Af kommunens fire største byer ligger de tre ud til Mariager Fjord, mens Arden med sin placering i nord bidrager til en mere jævn byfordeling. Den kommunale administration er fordelt på alle fire hovedbyer. Med sine 11.917 indbyggere (2017) er Hobro den største by.
Siden Strukturreformen har kommunens samlede befolkning været stabil. Mens byerne tæt på motorvejen har oplevet vækst, har områderne ud mod Kattegat de seneste ti år været præget af tilbagegang.
Beskæftigelsen ligger især inden for industrien. Kommunen har bl.a. en betydelig fødevareklynge, som omfatter et af landets største mælkemejerier. Samtidig ligger flere af Danmarks største producenter af materialer til bygge- og anlægssektoren tæt på motorvejen. Gennemsnitsindkomsten ligger i den nederste tredjedel af landets kommuner.
Hvor Mariager Fjord i dag går travle bilisters næser forbi, formåede den allerede fra midten af 1800-tallet at fange tilrejsende kunstneres opmærksomhed. Kommunen har også selv fostret bemærkelsesværdige kunstnere; mens Hans Kirk brugte sine oplevelser fra barndommen i Hadsund som inspiration til flere af sine romaner, malede Hans Henrik Lerfeldt surrealistiske motiver uden tilknytning til egnens landskab og fjorden.
Området faldt ikke kun i kunstnernes smag. Siden slutningen af 1800-tallet, i kølvandet på etableringen af jernbanen, har turister søgt til Mariager Fjord og Kattegatkysten. Begge har gode badestrande, og ved Øster Hurup og Helberskov ligger store sommerhusområder. Også ringborgen Fyrkat, Store Blåkilde og Rold Skov er populære blandt gæsterne. For politisk og historisk interesserede danner bronzealderhøjen Hohøj hvert år rammen om et grundlovsmøde, og selv de, som ankommer i bil, skal nok få fjorden at se fra toppen af højen.
