Maria Sibylla Merian

Faktaboks

Maria Sibylla Merian
Født
1647
Død
1717

Artikelstart

Maria Sibylla Merian, 1647-1717, tysk maler, kobberstikker og naturforsker, datter af Matthäus Merian d.æ.

Maria Sibylla Merian malede og stak blomster- og insektbilleder til illustration af egne naturvidenskabelige arbejder. Hun virkede i Nürnberg 1668-82, i Frankfurt am Main og fra 1685 i Nederlandene.

1699-1701 rejste hun til Hollandsk Guyana (nuv. Surinam) i Sydamerika for at studere tropeverdenens planter og insekter, og i 1705 udkom det videnskabelige værk Metamorphosis Insectorum Surinamensium.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig