Maria 2. da Glória

Faktaboks

Maria 2. da Glória
født:
4. april 1819
død:
15. november 1853

Maria 2. da Glória, 4.4.1819-15.11.1853, dronning af Portugal fra 1826, datter af kejser Pedro 1. af Brasilien. Maria 2. blev dronning, efter at Pedro havde frasagt sig den portugisiske trone; hun blev kronet i Lissabon 1833. Maria var en upopulær regent, egensindig og magtsyg, og brød flere gange forfatningen.

Hun giftede sig i 1836 med prins Ferdinand af Sachsen-Coburg-Gotha (29.10.1816-15.12.1885), som ved tronfølgeren Pedro 5.'s fødsel i 1837 blev titulær konge under navnet Ferdinand 2.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig