Maria-viser, lyriske og lovsyngende, sangbare digte om og til Jomfru Maria. Lidt over tyve sådanne digte er overleverede fra dansk middelalder. Genren har europæisk digtning på latin som forudsætning. Der kendes et enkelt Mariadigt, som er forfattet på latin af en dansker, "Salutacio beate Marie" af Jacobus Nicholai (midten af 1300-tallet), nogle få digte er på en blanding af dansk og latin, men størstedelen er på dansk, delvis efter udenlandske forbilleder.
Halvdelen af digtene findes i håndskrevne bønnebøger mellem prosabønner til Jomfru Maria, og de har karakter af rimede bønner. Otte digte findes i et blandingshåndskrift fra lidt efter midten af 1400-tallet, og et af disse digte, "Mit hjerte det brænder så hedt som bål", oplyser i sidste strofe, at digteren er Peder Ræv Lille.
Han kan af stilistiske grunde formodes også at have digtet andre af viserne i håndskriftet. Disse høviske digte er lovprisninger af den hellige jomfrus dyder. Håndskriftet indledes med et velformet, resigneret digt, "Ret elskovens dyd", hvis religiøse karakter må betvivles; der er snarere tale om et elegisk trubadurdigt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.