Margrete Sambiria

Margrete Sambiria.

.

Artikelstart

Margrete Sambiria, Margrete Sprænghest, d. 1282, dronning af Danmark fra 1252; gift med Christoffer (1.) 1248.

Som datter af hertug Sambor af Pommern fik Margrete støtte fra faderen og fra hertug Albrecht 1. den Store af Braunschweig, da hun i 1259 blev enke og formynder for sin umyndige søn, Erik 5. Klipping.

Margrete fortsatte opgøret med Abelslægten og med ærkebiskop Jakob Erlandsen. Efter sønnens tronbestigelse opholdt hun sig på Nykøbing Slot på Falster, hvorfra hun styrede Estland ved hjælp af sit kancelli.

Margrete Sambiria døde i Rostock og blev bisat i Doberan Klosterkirke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig