Margareta

Faktaboks

Margareta
Født
15. januar 1882
Død
1. maj 1920

Artikelstart

Margareta, 15.1.1882-1.5.1920, svensk kronprinsesse, født prinsesse af Storbritannien som datter af dronning Victorias søn Arthur (1850-1942) og prinsesse Louise af Preussen (1860-1917).

Margareta blev i 1905 gift med den svenske prins Gustav (6.) Adolf. Parret fik fem børn, deriblandt prinsesse Ingrid, senere dronning af Danmark.

Margareta var kunstnerisk interesseret og malede selv landskabsbilleder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig