Margaret Sanger

Faktaboks

Margaret Sanger
født:
1879
død:
1966

Margaret Sanger, 1879-1966, amerikansk sygeplejerske, der i 1916 åbnede USAs første præventionsklinik i et fattigkvarter i New York. Myndighederne lukkede hurtigt klinikken, og hun blev idømt 30 dages arbejdshus. I 1921 grundlagde hun The American Birth Control League, som blev forløber for den amerikanske familieplanlægningsbevægelse med hende selv som formand. Hun organiserede i 1927 den første internationale befolkningskonference i Genève og var i 1952 medstifter af og 1953-59 første formand for International Planned Parenthood Federation.

Margaret Sanger skrev My Fight for Birth Control (1931) og An Autobiography (1938), begge ret selvforherligende, mens hun i senere biografier fremstilles som en langt mere kontroversiel og sammensat person. I Danmark fik hun stor betydning for Thit Jensen, der i 1924 udgav Frivilligt Moderskab, en bearbejdet udgave af Woman and the New Race (1920).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig