Marcus Nissen Myhlenphort

Faktaboks

Marcus Nissen Myhlenphort
født:
1759
død:
1821

Marcus Nissen Myhlenphort, 1759-1821, inspektør i Grønland. Myhlenphort var nordmand og kom 1786 til Grønland, hvor han virkede til sin død, sidst som inspektør i Godthåb (det nuværende Nuuk).

Han indførte garnfangst af sæler og småhvaler og opfandt skydesejlet til isfangst, hvorved han fik stor betydning for fangererhvervet. Han planlagde et seminarium til uddannelse af grønlandske lærere. Krigen 1807-14 forhindrede planens gennemførelse, der først fandt sted 40 år senere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig