Faktaboks

Maxentius

Marcus Aurelius Valerius Maxentius

Født
279
Død
28. oktober 312
Levetid - kommentar
Fødselsåret er behæftet med usikkerhed

Maxentius var romersk kejser fra 306 til 312, søn af Maximianus.

Maxentius blev forbigået ved faderens abdikation i 305, men udråbtes til kejser det følgende år i Rom, som han forsvarede mod de legitime kejsere Flavius Valerius Severus og Galerius.

Maxentius indstillede kristenforfølgelserne og anerkendtes efterhånden i Italien, Spanien og Nordafrika, men besejredes i 312 af Konstantin 1. den Store i Slaget ved Den Milviske Bro nord for Rom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig