Marc Jacobs

Faktaboks

Marc Jacobs
født:
1969

Marc Jacobs, f. 1969, amerikansk modedesigner, designuddannet i New York. I 1984 dannede Marc Jacobs sammen med Robert Duffy partnerskabet Jacobs Duffy Designs Inc., der stadig eksisterer. I 1986 skabte han sit eget mærke, Marc Jacobs, og modtog 1987 den amerikanske modeindustris største pris, talentprisen.

Sammen med Robert Duffy blev han designer for den store amerikanske tøj-koncern, Perry Ellis, men Jacobs blev fyret, da han designede “grunge-mode” (se grunge).

Siden 1997 har han arbejdet som kunstnerisk leder for Louis Vuitton, for hvem han skabte en succesrig prêt-à-porter linje.

Samtidig viderefører han sine egne mærker, Marc Jacobs og det billigere Marc By Marc Jacobs.

Marc Jacobs' hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig