Mapai, (fork.f. hebr. Mifleget Po'aley Eretz Israel 'Israels Lands Arbejderparti'), israelsk parti, oprettet 1930. Efter oprettelsen af staten Israel i 1948 blev partiets leder, David Ben-Gurion, statsminister. Fra 1968 indgik Mapai som hovedkraft i partisammenslutningen Det Israelske Arbejderparti. Mapai og dets efterfølger ledede regeringerne 1948-77, 1984-88 (i en national samlingsregering med Likud), 1992-96 og 1999-2001.