Mao Shan

Mao Shan, bjergsystem i Kina ca. 30 km syd for Nanjing i provinsen Jiangsu, især kendt for sin tilknytning til daoismens historie. Mellem 364 og 370 modtog mediet Yang Xi her de åbenbaringer, som kom til at danne grundlag for Shangqingtraditionen 'Den Øverste Renheds Tradition', i ældre litteratur ofte omtalt som Mao Shan-traditionen.

Åbenbaringerne bestod af tekster, der især omhandlede meditationsteknikker og former for spirituel alkymi, og de var i første række henvendt til en gruppe familier, som repræsenterede det gamle sydkinesiske aristokrati. Disse familier havde mistet indflydelse i takt med den omfattende immigration af den nordkinesiske elite efter Nordkinas fald i 317, og traditionen fremstår i sin oprindelse bl.a. som et kulturelt modtræk mod denne udvikling. Dens første organisator var Tao Hongjing, som i 492 trak sig tilbage til Mao Shan for kritisk at redigere teksterne samt praktisere deres lære. Specielt under Tangdynastiet (618-907) blev Mao Shan betragtet som et hovedcenter for den monastiske daoisme, og en række af de såkaldte Mao Shan-patriarker havde stor indflydelse ved kejserhoffet.